Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om os

Hospitalsundervisningen, som organisatorisk hører ind under Børn og Unge-forvaltningen i Aalborg Kommune, er et skole- og undervisningstilbud til børn og unge fra 0.-10. klasse, der i en periode i deres liv oplever at være indlagt eller på anden vis tilknyttet sygehusene. Vi råder også over nogle PPR-pladser for elever (Aalborg Kommune), der midlertidigt har behov for et andet skoletilbud. Endvidere har vi samarbejde omkring elever tilknyttet universitetshospitalets børne- og ungeambulatorium.

Hospitalsundervisningen har tidligere bestået af to skoleafdelinger på hhv. Klinik for Børn og Unge (Psykiatrisk Sygehus) og Sygehus Nord/Syd (Somatisk Sygehus). I dag er de to afdelinger slået sammen og flyttet i helt nye omgivelser i Hospitalsbyen. 

Hospitalsundervisningen bliver drevet i samarbejde mellem regionen og Aalborg Kommune og er et regionsdækkende tilbud. Det vil sige, at Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital står for drift af bygningerne, mens Aalborg Kommune står for den administrative del. Samtlige nordjyske kommuner har mulighed for at købe adgang til elever i Hospitalsskolen efter behov.

Selvom bygningen ligger for sig selv, hænger den sammen med resten af universitetshospitalet, så man kan gå fra skolen til sygehusets afdelinger, kirken, svømmehallen, eller hvor man nu skal hen på skoleudflugt eller i behandling.  

I alt tæller Hospitalsundervisningen ni medarbejdere og en leder, som også tager del i undervisningen.

Undervisningens udgangspunkt er Folkeskoleloven, Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 694 af 20. juni 2014 samt Aalborg Kommunale Skolevæsens Vision.